Så er billetsalget sat i gang!

Du kan nu købe billet til årets WordPress-begivenhed i Danmark. Vi kalder det WordCamp Denmark 2017.

Som altid er det ret billigt. Foruden to dage med WordPress får du også forplejning i form af morgenmad, frokost og masser af kaffe.

Programmet

Programmet er ved at finde sin endelige form. Lørdag er fyldt godt op. Det er er nogle rigtig spændende emner og som noget nyt er mange af oplægsholderne fundet rundt om i Skandinavien. Det er vi ret stolte af og det bliver ret spændende med så mange friske input.

Fællesskab/community

Søndagen ser i skrivende stund lidt tom ud, men vi regner med at flytte et par gode oplæg dertil også. Hovedsagligt vil vi dog prøve at skabe et rum til workshops og arbejde i og omkring fællesskabet. Også kaldet community. For hvis du kikker ud i verden, så handler WordPress meget om fællesskab. Om at det er bedre at løfte sammen end hver for sig. En fælles indsats for at skabe og udvikle den fantastiske platform, som WordPress er.

Vi har dertil god hjælp af et par erfarne community wranglers – Jenny Wong og Rocio Valdivia. De skal nok sætte noget i gang.

Men det kommer også til at handle om, hvordan fællesskabet kan hjælpe dig. Kort sagt, så bliver søndagen også meget spændende.

Få hapset din billet nu og del, del, del med alle du kender!

Hvor er vi lige nu?

Os i WordCamp Teamet har prøvet det et par gange før. Vi ved, at det er frivilligt arbejde og vi skal prøve at klemme det ind ved siden af. Det er givet på forhånd.

Men vi elsker WordPress og det er det som giver os mange glæder og noget at leve af.

Til gengæld kan vi godt mærke, at finanskrisen er klinget af. Opgaverne strømmer ind og det giver endnu mindre tid til at lave WordCamp. Vi har allesammen latterligt travlt.

Men vi skal i gang og tiden løber. Status er:

  • Lokaliteten er på plads – Aalborg Universitets lokaler i Sydhavnen
  • Budget og økonomi er på plads
  • Call for speakers er sat i gang

Sidste punkt er lige nu det vigtigste. Vi har en håndfuld oplægholdere indtil videre. VI skal selvfølgelig bruge flere og det arbejder vi på.

Det kan være, at vi nøjes med lidt færre oplæg, men til gengæld laver netværk og noget med det danske WordPress fællesskab. Hvordan kan vi hjælpe hinanden og kommunikere indbyrdes. Få de danske projekter frem i lyset. Meetups. Få temaer og plugins oversat osv.

Vi regner med at have programmet klar den 1. maj.

Der forventer vi også at starte billetsalget.